Tænk, den fede lyd fra trækbasunen kommer bare fordi man laver pruttelyde med munden !

Det er ikke engang lyv, prøv at klem dine læber helt tæt sammen, og pres så luft ud mellem dem, så kommer der sådan en brummelyd. Hvis man sender den lyd gennem trækbasunens mundstykke, kommer der den flotteste fanfare ud i den anden ende!
Trækbasunen er i virkeligheden et mega langt rør, som kan laves længere eller kortere ved at trække i det. På den måde kan du lave alle mulige toner. Det er læberne med til at styre, så det er noget af det første man lærer på trækbasunen
Soloundervisning
Undervisningen i trækbasun er på mange måder som at lære et håndværk.
Et godt musikalske håndværk gør dig i stand til senere at gå i alle musikalske retninger – hvad end du er til klassisk, StreetParade, jazz, pop eller rock.
Du lærer både noget om musikken, om instrumentet, og selvfølgelig helt praktisk hvordan du spiller på det.
Vi tager udgangspunkt i dig, det du kan, og der hvor du vil hen med musikken.
For at det skal lykkes lægger vi vægt på samarbejdet mellem dig, din lærer og dine forældre.
Sammenspil
Ved siden af soloundervisningen er det vigtigt, at du spiller sammen med andre. Det er den bedste måde at få del i det fællesskab vi har på Musik & Billedskolen, og vi ved, at miljøet omkring bands og sammenspil kan inspirere og motivere dig til at arbejde endnu mere med musikken.
Sammenspil kan være mange ting. For nogle er det at være med fast i et band eller orkester. For andre, er det at være med til projekter i løbet af året.
Det kan være mindre sammenspilsgrupper, temadage og workshops osv. Det kan også være når vi tager til Musikskoledage i Tivoli i København eller til Nordisk Musikfestival i vore venskabsbyer hvert andet år. Så bliver der lavet et stort band for alle, og det bliver til rigtig mange gode oplevelser.
Din lærer aftaler med dig hvad der er godt for dig.
Husk, at bands og sammenspil er inkluderet i den pris du betaler for undervisningen.
Nyttigt at vide
Tidspunkt aftales med læreren ved sæsonstart i august.
Uge 33/34
36 uger á 25 minutter
- Stålværket
- Thorstrup Skole
- Therese Iversen
Man kan begynde på trækbasun i 3. klasse.
Priser
Under 25 år
Soloundervisning og Talentlinje Opkræves i 10 rater sept.- marts
|
424.- kr pr. mdr. |
Orkester og sammenspil |
63,- kr. pr. mdr. |
Tilmeldingsgebyr pr fag |
kr. 75,- |
Over 25 år
Soloundervisning Opkræves i 10 rater sept.- juni |
700,- pr. mdr. |
Soloundervisning hver 14. dag Opkræves i 10 rater sept.- juni |
352,- kr. pr. mdr. |
Orkester og sammenspil |
150,- pr. mdr. |
Leje af instrument |
54,- pr. mdr. |
Tilmeldingsgebyr pr fag |
kr. 75,- |