Kirkeorglet
Kirkeorglet i Sct. Jacobi Kirke er ganske enkelt det største, og nok flotteste instrument, du kan få undervisning på i Musik & Billedskolen.
Det er også en helt fantastisk musisk oplevelse at spille på orglet, der virkeligt kan fylde hele kirken med lyd.
Du spiller på orglet stort set som et klaver, men du har flere stemmer i orglet, og du bruger endda også fødderne til at spille med.
Soloundervisning
Undervisningen i kirkeorgel er på mange måder som at lære et håndværk.
Et godt musikalske håndværk gør dig i stand til at spille i mange forskellige genrer.
Du lærer både noget om musikken, om instrumentet, og selvfølgelig helt praktisk hvordan du spiller på det.
Vi tager udgangspunkt i dig, det du kan, og der hvor du vil hen med musikken.
For at det skal lykkes lægger vi vægt på samarbejdet mellem dig, din lærer og dine forældre.

Talentlinje
Når du brænder for at spille eller synge, og slet ikke kan lade være, så er det en mulighed at søge ind på Musik & Billedskolens Talentlinje.
Her prøver du kræfter med dit instrument, og får en enestående mulighed for at fordybe dig i musikken.
Nyttigt at vide
Tidspunkt aftales med læreren ved sæsonstart i august.
Uge 34/35
36 uger á 25 minutter
- Sct. Jacobi Kirke
- Anders Sørensen Uth
Priser
Under 25 år
Soloundervisning og Talentlinje |
kr. 4.072,- |
Orkester og sammenspil |
kr. 600,- |
Tilmeldingsgebyr pr fag |
kr. 65,- |
Over 25 år
Soloundervisning |
kr. 6.700,- |
Soloundervisning hver 14. dag |
kr. 3.350,- |
Orkester og sammenspil |
kr. 1.420,- |
Tilmeldingsgebyr pr fag |
kr. 65,- |