Jeg oplever, at musik kan gøre så meget godt for børn. Vi snakker om livsglæde i det hele taget. Børnene glæder sig til at have musik, fordi det også er et frirum for dem. Det er et frirum for de børn, der er fagligt udfordrede, og vi er nødt til at finde de succeser, som også de kan være i.
Lone Vendelbo, afd. leder, Blåbjergskolen, afdeling Outrup:
Eksterne samarbejder
Musik & Billedskolen har en lang række samarbejdspartnere rundt om i kommunen.
På siderne her kan du læse mere om vore projekter og samarbejder
Under loven om ’Den Åbne Skole’ er det muligt for Musik & Billedskolen at tilbyde instrumentalundervisning i skoletiden, hvor eleverne går fra deres normale skemalagte folkeskolefag til undervisning i et instrument eller sang. Det kræver forældrenes accept, og at en formular fra Musik & Billedskolen udfyldes af forældrene og afleveres til skoleledelsen.
Vi tilbyder i øjeblikket instrumentalundervisning i skoletiden på følgende skoler i Varde Kommune:
- Ansager Skole
- Billum Friskole
- Blåbjergskolen, afd. Blåbjerg
- Blåbjergskolen, afd. Outrup
- Blåvandshuk Skole
- Frelloskolen
- Lykkesgårdskolen
- Næsbjerg Skole
- Trane Skole & Børneby, afd. Thorstrup
- Trane Skole & Børneby, afd. Tistrup
- Ølgod Skole
Lone Vendelbo, afd. leder, Blåbjergskolen, afdeling Outrup:
Vi valgte på Outrup Skole at indgå i et samarbejde med Musik & Billedskolen i Varde, da vi havde et ønske om at opkvalificere musikundervisningen. Det er også lykkedes. Vi oplever en øget interesse for faget – og et stort fagligt løft i forhold til det tilbud, vi tidligere kunne give vores elever. Det har endvidere medført en øget interesse for at lære at spille på instrumenter, hvilket kan tilbydes i skoletiden.