Musik og kreativitet i 40 år

Tinas Christiansen - organist og korleder

Tina Christiansen husker tydeligt den første gang hun var til musik i Musik & Billedskolen.

Hun var tre år gammel og genert, men daværende leder Anne Margrethe Momme tog hende i hånden og førte hende med ind det musikalske fællesskab på Musikleg holdet og åbnede en ny verden for hende.

- Det var en glæde og en fornøjelse at være med i et fællesskab, hvor jeg var en del at en større helhed sammen med de andre på holdet. Det var som om jeg blev inviteret ind i et univers af glæde og kærlighed, en slags spiritualitet, kan jeg se nu i bagklogskabets lys.

Da Tina var fem år, forsøgte hun sig med at spille klaver, men det gik ikke helt efter planen, hendes fingre var ikke helt lange nok. Senere fik de et klaver hjemme, og hun begyndt at eksperimentere med det, og da hun blev 8 år begyndte hun at få undervisning i klaver, og så startede hendes talent for musikken med at udvikle sig.

- Jeg havde flere forskellige klaverlærere. De var ret forskellige, men de havde alle noget, jeg kunne bruge. Da jeg kom i gymnasiet fik jeg mod på at synge også, og jeg fik undervisning i sang både på musikskolen og som ”kanin” på Musikkonservatoriet.

Tina var en flittig elev, og i takt med hendes selvtillid blev større, blev hun mere og mere sikker på, hun ville musikken som en levevej.

- Jeg overvejede at søge ind på Musikalsk Grundkursus, men fandt ud af, at det ikke var vejen for mig. Jeg havde brug for noget mere sikkert og struktureret. Derfor besluttede jeg mig for at uddanne mig som organist.

Tina blev optaget og uddannet som organist på Institut for Blinde og Svagsynede, og Kirkemusikskolen i Roskilde.

- Jeg har altid været blind, det har været et vilkår for mig. Men hvis man som jeg har været heldig at møde lærere og arbejdsgivere med et åbent sind, så er man nået langt.
Jeg er rigtig glad for det, jeg laver. På de dage hvor jeg sidder i kirken, og salmespillet bare kører, og man kan mærke en andagtsfuld stemning hvor sangere, organist og præst går op i en højere helhed, så er jeg helt høj, når jeg går hjem.

Tina bor i dag i nærheden af Kalundborg, og har siden 2013 været organist i Viskinge-Aunsø Sogn, hvor hun også leder et gospel kor.

Ved siden af arbejdet som organist underviser Tina i sang på Ubberup Højskole.

- Højskolen holder kurser for mennesker, der, ved at ændre livsstil, vil finde den version af dem selv, som de gerne vil være. Jeg vil gerne formidle glæden ved at synge, og ved jeg kan gøre en forskel, når jeg kan få dem til at bryde grænser ved at gøre noget, de ikke har prøvet før.

Jeg vil gerne skabe energi og give videre til andre. Jeg vil gerne formidle glæden ved at kunne synge og spille sammen i fællesskab og skabe frirum, hvor vi kan mødes og komme hinanden ved, således at vi giver energi til hinanden i stedet for at tage energi fra hinanden.

Musikskolens Venner

Nogle år efter musikskolens start i 1981 blev det klart, at der godt kunne bruges nogle flere kræfter til at styrke musikskolens arbejde.

Derfor opstod Musikskolens Venner som forening. I starten var det især opgaven med at sørge for kaffe og kage til de mange forårskoncerter. Anne Margrethe Momme havde indtil da som regel bagagerummet fyldt med kaffe og kage til koncerterne, og det kunne ikke rigtig blive ved med at gå. Musikskolens Venner satte det i system, og i årene efter stod de for den del af de hyggelige koncerter.

Anne Margrethe husker det som en stor hjælp.

- Det var en stor opgave at sørge for det, så det var dejligt Vennerne tog over. De trak på lokale forældre til skolerne for at skaffe hjemmebag, uden den hjælp ville koncerterne ikke have været det samme.

Ud over forplejningen til koncerterne arbejdede Musikskolens Venner på at skaffe medlemmer til foreningen, og de tog også fat på at søge penge som en støtte til Musikskolen, f.eks. til instrumenter og sommerkurser for eleverne.

Jette Bech Petersen var formand for foreningen i en årrække.

- Det var ikke så nemt for Musik & Billedskolen at søge penge fra fonde som kommunal institution. Det var nemmere for Musikskolens Venner som forening. Derfor kunne vi f. eks støtte de elever, der tog på musikstævner rundt omkring.

I 1987 blev de første skridt taget til et nordisk samarbejde med Vardes venskabsbyer, og i 1988 inviterede Kramfors i Sverige til den første Nordiske Musik Festival.

Det var en udfordring for Musikskolens Venner husker Jette.

- Det var en ny stor opgave at være med på turen til Kramfors. Musikskolens Venner stod for forplejningen på turen, så det skulle skaffes mange boller og frikadeller og andet.

Turene til Nordisk Musikfestival blev gennem årene en af de største og vigtigste opgaver for foreningen. Der skulle skaffes penge til at støtte turen, og det blev en tradition, at Musikskolens Venner betalte bussen til rejserne. Og det gør de den dag i dag, og det er med til at gøre det meget billigt for eleverne at deltage i turene.

- Efterhånden fik vi lavet en logistik omkring opgaverne, så alle vidste, hvad, der skulle til, og hvem, der gjorde hvad, det gjorde opgaven noget nemmere.

De år, hvor Nordisk Musik Festival blev afholdt i Varde gav ekstra meget arbejde for Vennerne.

- Når vi var vært her i Varde, var det ikke kun forplejningen vi stod for. Vi hjalp også med en masse praktiske opgaver som f.eks at sætte scene og pavilloner op på torvet i Varde til de koncerter, der blev lavet der.
Så tog vi også fat i opgaven med at lave aktiviteter for vore nordiske gæst, så alle fik en sjov oplevelse sammen på det sociale plan. Det var en stor succes, som hurtigt blev kopieret af de andre venskabsbyer.

Jette Bech Petersen stoppede som formand for Musikskolens Venner efter turen til Finland i 1993 og andre tog over i årene efter.

Den vigtigste opgave for Musikskolens Venner er stadig Nordisk Musik Festival, mens arbejdet med forplejningen til koncerterne stort set er gledet ud efter indførelsen af ”Blå Dage” hvor alle koncerterne til jul og sommer hver er koncentreret over fire dage.

Ved kommunesammenlægningen i 2008 fik Musik & Billedskolen endnu en støtteforening fra den daværende Blaabjerg Musikskole. Støtteforeningen Blaabjerg har videreført sit gode arbejde til glæde for eleverne i Musik & Billedskolen, og den dag i dag sørger de for kaffe og kage ved koncerterne på Blåbjergskolen i Nr. Nebel.

Det er svært at sætte ord på hvor meget støtteforeningerne har betydet for de gode oplevelser i Musik & Billedskolen. Måske kommer værdien af indsatsen bedst til udtryk, når vi snakker med tidligere og nuværende elever, og hører, at nogle af de bedste oplevelser de har haft, er turene til f. eks. Nordisk Musik Festival.

KunstLab

Allerede i 1995, hvor der første gang blev gjort tanker om en musisk skole, var lokaler til bl.a. undervisning i billedkunst taget med som et ønske.

Dette ønske blev delvist opfyldt, da Musik & Billedskolen i 2012 fik egne lokaler i Stålværket, da et af undervisningslokalerne der blev øremærket til undervisning i billedkunst.

Dette var dog ikke ideelt, rummet var for lille, og der var hverken tilstrækkelig plads til materialer eller den nødvendige adgang til vand.

Bare et par år senere kom der endelig gang i planerne om at give billedkunsten et godt sted at bo og udvikle sig.

Etableringen af Kulturspinderiet og politisk velvilje gjorde det muligt at realisere ideen om KunstLab.

KunstLab er blevet til rammen om en mangfoldighed af skabende kunst og et aktivt værksted, hvor man kan mødes omkring kunsten.

I praksis betød det, at KunstLab var en realitet fra 2016. KunstLab er indrettet i det gamle stålværks laboratorium, der blev renoveret og nu består af to afdelinger, et gallerirum og et værksted.

KunstLab værkstedet er fast base for Musik & Billedskolens billedkunsthold. Ugen igennem kommer fire hold med børn i 1.-8. klasse og får undervisning i billedkunst.

I Galleriet er der hver måned en ny udstilling. Det kan være lokale kunstnere, der udstiller eller foreninger og skoler. Det er f. eks. Varde Fotoklub, Efterskoler i kommunen, LOF’s kunsthold og ikke mindst foreningen KunstLab.

Foreningen KunstLab blev etableret samtidigt med, at KunstLab blev indviet, og foreningen samler brugerne af KunstLab værkstedet.

Foreningen mødes ugentligt og arbejder, enten på medlemmernes egne projekter eller på værker til udstilling i galleriet. Foreningens udstillinger har ofte et fælles tema, som der arbejdes ud fra.

Foreningen KunstLab arrangerer også workshops året igennem. Det har ført til spændende projekter som f. eks. ”Mad i Kunsten”. Sammen med kokken Marie Exner lavede de en workshop, hvor der blev lavet grafiske tryk med fisk, og efterfølgende gik alle i køkkenet og tilberedte fiskene til aftensmaden!

Børn skal møde musik og kunst af højeste kvalitet

Uanset hvilket ambitionsniveau eleverne møder med når de tilmelder sig Musik & Billedskolen, har det altid været vigtigt for skolen at eleverne, som en del af deres motivation, skal møde musik og kunst af højeste kvalitet.

Det gælder både i undervisningen og oplevelser med professionelle udøvere inden for scenekunst, koncerter og udstillinger.

Et udpluk af de oplevelser som eleverne – og borgere i Varde Kommune har haft mulighed for at opleve gennem årene, er Elverskud, med Århus privatorkester, operaen Hans og Grete med skolens daværende sanglærer – Else Mogensen – i hovedrollen samt Vestjysk Symfoniorkester, Rytmisk workshops i samarbejde med Open Air – bl.a. med besøg af Peter AG og Lars Lilholt, arrangementer i regi af ’Den kulturelle rygsæk’, som blev udviklet af Anne Margrethe Momme i samarbejde med Inger Kjeldsen fra Varde Bibliotek.

Siden 2010 har ’Spil Dansk’ været med til at give borgere i alle aldre store oplevelser med professionelle kunstnere. Ugen planlægges af en styregruppe, der foruden Musik & Billedskolen omfatter Biblioteket,  Varde Kirke, Kultur & Fritid og Pædagogisk Central. Varde Kommune har siden 2012 prioriteret midler til projektet, så Spil Dansk ugen både rummer koncertoplevelser, musikforestillinger og workshops. Gennem årene har flere kulturinstitutioner – skoler, dagtilbud, kirker og amatørmusiklivet også budt ind med arrangementer – hver for sig, eller i samarbejde med andre, så det en stor ’festuge’ for udøvende musikere – både amatører og de professionelle.

For billedkunsteleverne har udflugter til kunstmuseer og workshops været en ’øjenåbner’, der er med til at give eleverne en følelse af at være en del af et større fællesskab, samtidig med at de oplever professionelle kunstnere og deres værker.

Musik & Billedskolens egne musikere er også aktive, som f.eks. ved ’Familieopera’ på Torvet, på Friluftsscenen i Arnbjerg. De første år var det udelukkende de professionelle musikere, der var på scenen, men projektet tog en drejning, så forestillingen også involverede en klasse folkeskoleelever. Det var STORT!

Musik & Billedskolens lærere var i Tambours Have i forbindelse med dronningebesøget i 2016, og senest ved Alsang arrangementet i år på friluftscenen i Arnbjerg parken som fejring af 75-året for befrielsen.

I hverdagen opleves Musik & Billedskolens medarbejdere som undervisere, men det er af stor betydning og meget motiverende, at eleverne også at møder dem som udøvende musikere og kunstnere.

Varde Kommune har gennem årene flittigt brugt Musik & Billedskolens undervisere som musikere til forskellige anledninger – det er betydningsfuldt, at underviserne også kan udleve den side af deres virke, indenfor egen kommune.

Valgfagshold

I foråret 2018 var der politisk røre i landet omkring manglen på praksisfaglighed i Folkeskolens udskoling.  Folketingspartierne debatterede at indføre et obligatorisk praktisk valgfag for alle elever i 7.-8.klasse. Nogle partier ønskede, at alle elever skulle have håndværk og design, mens andre partier også ønskede musik, billedkunst, og madkundskab udbudt.

Året før kom Helle Munksgaard Petersen til Musik & Billedskolen. Med 21 år som musiklærer i England, medbragte hun en stor erfaring med Musik som valgfag og prøvefag, som udbydes på mange skoler i England.   Hun kunne se, at kun ca. 20% af alle skoler i Danmark udbød musikvalgfaget, som siden 2013 eksisterede som et 6-årig forsøgsprøvefag, men kun meget få efterskoler og privatskoler havde haft elever til prøve, og ingen folkeskoler havde prøvet det.

Helle og musikskoleleder Hanne Grønlund deltog i starten af 2018 i en temadag i undervisningsministeriet omkring forsøgsprøven i musik og billedkunst. Efter mødet besluttede de at tage udfordringen op og udbyde musik som valgfag med prøve i Varde.

I skoleåret 2018-19 udbød Musik & Billedskolen derfor, som den første musikskole i landet, musik som valgfag med prøve til elever i 9.klasse, og samlede et hold af 8 elever fra 5 folkeskoler i Varde og Esbjerg Kommuner.

På det tidspunkt var man på sidste år det 6-årige forsøgsprojekt, og man ville gerne bevise, at en prøve på højt niveau kan give musikfaget en ekstra dimension.

De 8 elever på holdet var de eneste i hele landet, som gik op til forsøgsprøven det skoleår. Det blev en stor succes, og eleverne var meget begejstrede for faget, især da faget fokuserer på mange andre aspekter af musik udover spil, bl.a. musikforståelse: historie, analyse, oplevelse, teori; og musikalsk skaben: sangskrivning, komposition, arrangement og brug af IT-redskaber dertil.

Samtidigt deltog Helle i den politiske og faglige debat ved bla. ved at fremlægge hendes erfaringer fra England og Varde med musikvalgfaget og praksisfagligheden i udskolingen i Undervisningsministeriet for efter invitation fra daværende undervisningsminister Mette Riisager.

Det endelige lovforslag indeholdt, at der skulle udbydes fire praktisk-musiske valgfag i 7.-8.klasse fra skoleåret 2018-19: musik, billedkunst, madkundskab og håndværk og design.

Musik & Billedskolens musikvalghold og interesse for faget, blev dermed en løftestang for det nye musikvalgfag med prøve, som blev indført fra skoleåret 2019-20, som et af de fire praktisk-musiske fag, som alle elever i 7.-8.klasse skal vælge.

I Varde Kommune er der efterfølgende oprettet musikvalghold i 7.-8.klasse på adskillige skoler, og fra skoleåret 2021-22 udbydes det nye musikprøvefag i 7.-8.klasse på alle folkeskoler på nær en.
Musik & Billedskolen varetager undervisning i valgfaget på flere af skolerne.

Helle bidrager fortsat til udviklingen af musikvalgfaget og samarbejdet mellem folkeskoler og musikskoler herom igennem webinarer for Danske Musik- og Kulturskoler, kurser og oplæg.

Se TV Syds indslag om Musik & Billedskolens valgfag et par dage før de skulle til prøve i juni 2019:

19:30 - 04. jun. 2019 | TV SYD

Fra Carolinekoret til Seniorkoret

Omkring 1988 blev Anne Margrethe Momme kontaktet af Carolineparkens Venner.

 De syntes, der manglede noget på plejehjemmet, og mente, det måske var noget for musikskolen at tage fat i.

Anne Margrethe tog udfordringen op, og hun grundlagde dermed det ældste eksisterende tilbud i Musik & Billedskolen.

 - I starten var vi kun 10-12 deltagere, og det var mest beboere fra Carolineparken. Vi mødtes jævnligt og sang sammen, og sådan bredte det sig stille og roligt. Kort efter starten inviterede jeg nogle studerende fra musikkonservatoriet på besøg, og de medbragte en masse enkle instrumenter (xylofoner mm.) og så inviterede vi alle beboere til at være med. Det satte skub i deltagelsen i koret.

 Carolinekoret var ikke forbeholdt beboere på Carolineparken, og i løbet af årene kom der flere og flere medlemmer udefra, og færre og færre beboere fra plejehjemmet.

Derfor blev det i 2016 besluttet at koret skulle flytte til Musik & Billedskolens lokaler på Stålværket på Vestervold, og samtidigt skifte navn til Seniorkoret.

Hanne Grønlund, der var leder på det tidspunkt, husker, det var spændende at starte den sæson, for ville kormedlemmerne mon flytte med?

- Koret havde i en årrække haft omkring 50 medlemmer, og det var glædeligt at se, at medlemstallet faktisk steg i sæsonerne efter. I 2019 var vi helt oppe på 70 sangglade seniorer, der hver uge ville bruge et par timer med fællessang og hyggeligt samvær.

 Siden Anne Margrethe startede koret, har det haft to andre korledere, og i dag står Kristian Nøhr, der snart har 10 års jubilæum, for koret.

 Kristian, der egentlig er guitarlærer i Musik & Billedskolen, finder stor glæde ved at synge med koret hver torsdag formiddag.

 -  Seniorkoret et ikke et helt almindeligt kor. Alle er velkomne her, uanset hvor meget man kan synge, da vi ikke fokuserer på egentlig korteknik, men på medlemmernes lyst og glæde ved at synge og være sammen.  Som lærer og musiker kan det ske, at opmærksomheden rykker lidt for meget hen på det tekniske, og så er det livsbekræftende en gang om ugen at få en ren dosis livsglæde i Seniorkoret.

Tove Sørensen - musiker, forfatter og underviser

- Man skal være påpasselig med at sige, at musikken hjælper dig til at blive bedre til matematik og alt muligt andet, selv om den godt kan gøre det.  Musikken kan noget helt unikt. 

Tove Sørensen startede på blokfløjte i varde musikskole i første eller anden klasse, nogenlunde på samme tidspunkt som Musikskolen blev grundlagt.
- Jeg shoppede en del rundt i min tid i musikskolen. Hver gang sæsonbrochuren udkom, husker jeg det som en gavebod, hvad mon jeg skulle vælge at spille i år?

Kor, blokfløjte, marimba og trommer (fordi det skulle man spille før man kunne komme til at spille marimba) var Tove rundt om, og endelig bassen, som hun faldt for på efterskole med Jeppe Smith Olesen som sin første lærer.

- Da jeg så startede i gymnasiet forsatte jeg med at spille bas hos Nicolas Kock, der var lærer i Musikskolen på det tidspunkt. Han var startet på at samle et rigtigt bigband, og det var ambitiøst, vi var kun fire i starten. Ret hurtigt fik han dog samlet folk sammen, ikke bare fra Varde, men også fra de omkringliggende kommuner, og da jeg gik ud af gymnasiet tre år senere havde vi et næsten fuldt besat bigband. Nicolas var en god lærer for mig. Fordi jeg var ny på bassen, skulle jeg hurtigt lære en masse for at kunne følge med i bigbandet, og jeg husker Nicolas lavede en masse kassettebånd til mig som en øvehjælp.
Efter gymnasiet var Tove elev på Vestbirk Højskole, der havde en god musiklinje, og hun blev senere lærer på højskolen de sidste par år, inden den lukkede. 

Efter Vestbirk flyttede hun til Århus. 
- Jeg brugte nogle år på at spille alt hvad jeg kunne, og samtidig fik jeg undervisning i klaver og hørelære på Aarhus Musikskole. Det var egentlig et langt tilløb til at søge på musikkonservatoriet, det krævede en masse selvtillid, og var ikke noget man bare lige gjorde. Nicolas Kock havde altid været god til at bakke op og være målrettet på mine vegne, det var godt at have med i bagagen og uden det var jeg aldrig blevet musiker. Men først da jeg på et sommerkursus afholdt af FAJABEFA (der i dag hedder i dag Rytmisk Musik Danmark) fik at vide, at det var nu, jeg skulle søge ind, så var beslutningen taget. Det var bare fedt at komme på konservatoriet, jeg elskede det! Det, at være sammen med andre, der ville det samme som mig i døgndrift var bare mig, jeg havde det som en fisk i vandet!

I dag arbejder Tove ligeligt som musiker, underviser og forfatter, og hun er for kort tid startet i Brøndby Musikskole, hvor hun bl.a. skal arbejde med musik i indskolingen i Brøndby Kommune.

Det betyder meget for Tove at få musikken ud til børn i folkeskolen, og udover at være forfatter til forskellige undervisningsbøger, er hun medstifter af www.spil-smart.dk, hvor hun sammen med en kollega har udviklet et helt univers af undervisningsmateriale til brug for musikundervisningen i folkeskolen.

-  Jeg vil gerne sørge for at alle børn ved, at de kan spille musik, og at alle kan være med.  Musikken er en del af vores DNA, vi har altid spillet musik, de første instrumenter blev lavet for 40 tusinde år siden! Musik er noget vi gør sammen, det noget socialt, og det er vigtigt for mig, at børn finder ud af.

Nordisk Musikfestival

Når vi snakker med gamle og nuværende elever om det, at spille musik, så er det tydeligt, at selv om undervisningen er et vigtig element, så er oplevelserne omkring musikken mindst lige så vigtige. En af de længstlevende oplevelser, som de fleste nævner som en af de største, er Nordisk Musikfestival, der har været afholdt stort set hvert andet år i 33 år!

I 1987 havde musikskolen i Varde Kommune besøg af Poul Gradin, som var formand for et kammerorkester i Soleftå/ Kramfors. Mødet affødte idéen om at etablere en Nordisk Musikfestival mellem venskabsbyerne Kramfors/Sverige, Halliko/Finland, Levanger/Norge og Varde.

Kramfors inviterede til den første festival i juni 1988, efterfulgt af Varde i 1991 -og derfra har festivalen været afholdt hvert andet år.

De første år blev festivalerne arrangeret i regi af amatørorkestre, hvilket betød at det hovedsageligt var voksne amatørmusikere der deltog, men efterhånden blev det musik – og kulturskolerne der stod som arrangør og dermed blev programmet i højere grad målrettet til børn og unge.

Det er indtil videre blevet til 16 festivaler med gode inspirerende møder og udvekslinger imellem de forskellige kulturer- det gælder både for elever, lærere og ledere.

Festivalerne har udviklet sig fra, at det i det første årti primært handlede om at spille koncerter på forskellige destinationer og opfører fællesværker, men gennem årene har det sociale element har fået en højere prioritet.

Tid til at være sammen og danne venskaber gennem en god fodboldkamp, sjove konkurrencer, fælles workshops går nu hånd i hånd med koncerter, hvor alle lande på skift spiller på samme scene, så elever og lærere har mulighed for at opleve og blive inspireret af de øvrige landes indslag. De nordiske møder har således også haft betydning for skolernes pædagogiske og kunstneriske udvikling.

At det har været muligt at sende hele orkestre afsted, må vi takke Musikskolens Venner for, som gennem alle årene har finansieret en stor del af transport og forplejning, samt bidraget med praktisk hjælp på festivalerne. Det betyder at elevernes egenbetaling har været så lav at det ikke har afholdt orkestermedlemmer fra at deltage. Musikskolens Venner fortjener deres hel egen historie, så følg med her på siden.

For Oddbjørn Anders Hagen, musikskoleleder i Levanger indtil 2020, har Nordisk Musikfestival været en vigtig begivenhed gennem 33 år.

- Nordisk Musikkfestival har vært et viktig kulturelt prosjekt for vennskapsbyene. Elever, lærere, foreldre og politikere vil nok huske sine deltakelser med glede og ha mange minner om reiser, felles måltider, sosiale samvær, overnattinger og konserter. Mange er de indre bilder og fysiske bilder og videoklipp som fins og som er tatt vare på.

Et sterkt minne er da vi i 1999 besøkte Varde og spilte i pøsende regnvær i Legoland. Det var utfordrende i forhold til instrumenter som skulle fraktes omkring på vogner og klær og sko som ble gjennomvåte. Men barna likte besøket og fikk drømmene sine oppfylt ved å nyte de mange tilbudene i den flotte parken.

At festivalene har vært viktige milepæler for oss i ledelsen, kulturskolerektorer og andre organisatorer, er det ingen tvil om. Annenhvert år har vi hatt Nordisk Musikkfestival som hovedmål mot slutten av skoleåret. Lærere, musikalske ledere og dirigenter har plukket ut pedagogisk tilpasset stoff for alle deltakere og arrangert workshops og en mengde konserter som har gitt innblikk og forståelse for språk, musikkgenre og kultur. Og alle de tusentalls publikumere, i alle aldre, som har opplevd Nordisk Musikkfestival vil nok huske de mange solister, ensembler, kor og orkestre som har bidratt til å spre en felles skandivisk tradisjon og kultur i vertskommunene. Friskest i minnet er nok avslutningsnummeret under den siste festivalen i Levanger i 2019 der alle deltakere framførte Qeens «Bohemian Rhapsody».  se opførelsen her: https://youtu.be/ty2n1o3eTZg)

Alle de fire ledere, der har været med ’hele vejen’, er indenfor de sidste par år gået på pension, så ansvaret for at føre dette fantastiske samarbejde videre, hviler nu på et nyt hold!

Festivalen i 2021 blev – som så meget andet - aflyst pga. corona, men i juni måned 2022 skulle det være ganske vist at Nordisk Musikfestival bliver afholdt i Varde!

Anne Holm Nielsen - Pianist og underviser

- Det skal først og fremmest være lysten, der driver eleverne fremad. Men jeg  lægger også vægt på at have en høj faglighed. Uanset om man er amatør eller professionel, skal alle have en god teknik og kvalitet på det niveau, man nu er på – alle skal kunne spille godt.

Anne Holm Nielsen startede på klaver i Varde Musikskole, da hun var ti år gammel. Hun havde spillet blokfløjte et stykke tid før, men da hun arvede farmors klaver, kom der rigtig gang i musikken for Anne.

To år senere deltog hun for første gang i den landsdækkende Steinway Piano konkurrence og fik en 2. plads i konkurrencen i sin gruppe. Året efter fik hun en 3. plads, og så, året efter igen, 14 år gammel, vandt hun sin gruppe samt den overordnede VIP-pris for hele konkurrencen.

Det var lidt overvældende husker Anne.

- De Steinwaykonkurrencer var spændende, og det var en stor anerkendelse, og var virkelig med til at motivere mig. Jeg var heldig at have Marianne la Cour som lærer i Varde, hun er en dygtig pædagog, og var god til at skubbe mig ud i konkurrencerne, og samtidig holde fast i, at det er glæden ved musik, der skal drive en videre.

Anne begyndte også at spille obo, og da hun søgte ind på MGK, Musikalsk Grundkursus, i Esbjerg var det både på obo og klaver.

Tiden på MGK blev også en tid med overvejelser om det at blive musiker. Konkurrencerne var spændende fordi de gav en anerkendelse, lidt som i en sportsgren, men det var inde i hende selv, hun skulle finde ud af det.

- Jeg fandt ud af, at det ikke var på grund af konkurrencerne og alt det, jeg skulle spille. Konkurrencerne motiverede mig meget til at øve, men på et tidspunkt indså jeg, at man ikke skal øve på grund af konkurrencerne, men fordi jeg holdt af det og ikke kunne lade være. Jeg var også nødt til at se på hvilket liv, jeg gerne ville have. I mine teenageår havde jeg det sjovt med at spille alt muligt, men på et tidspunkt bliver det mere alvorligt, og man skal beslutte, om det er det, man skal lave hele tiden. Skulle jeg vælge oboen og have et fast job i et orkester, eller skulle jeg vælge klaveret, som var et lidt mere ensomt og usikkert.

Anne valgte klaveret, og efter diplomuddannelsen på musikkonservatoriet gik hun i solistklassen med akkompagnement og kammermusik.

- Jeg elsker at spille kammermusik. Jeg er bl.a. med i en tangokvintet og et ensemble med to pianister og to slagtøjsspillere. Dertil underviser jeg to dage om ugen og spiller med symfoniorkestre, når de har behov for en pianist. Det trives jeg godt ved, og jeg føler mig privilegeret med det, jeg laver.

Når Anne underviser, er det vigtig for hende at give glæden ved musik videre.

- Det skal først og fremmest være lysten, der driver eleverne fremad. Men jeg lægger også vægt på at have en høj faglighed. Uanset om man er amatør eller professionel, skal alle have en god teknik og kvalitet på det niveau, man nu er på – alle skal kunne spille godt.

Det synes jeg mangler lidt i hele vores hverdag nu. Den digitale kultur gør, at folk bare zapper rundt, og har et billede af, at det at spille musik bare er noget, man gør på computeren. Man har mistet forståelsen for hvor meget det kræver, og hvor stort et arbejde det er.

Det vil jeg gerne have mine elever lærer, så de oplever, hvor mange lag, der er i musikken.

Foto: Caroline Bittencourt

Jagten på egne lokaler

Da Anne Margrethe Momme gik på pension i 2005 var avisoverskriften ’Momme forlader Musikskolen før tid’.  Bag overskriften lå Anne Margrethes tidligere udsagn om at ’jeg går ikke på pension før Musikskolen har fået egne lokaler’

Energien og vedholdenheden har ikke manglet, for at få det til at lykkes.

I 1991 flyttede musikskolens kontor fra Lykkesgårdskolen til Brorsonskolen. Der fik Musikskolen sit eget kontor, et lærerværelse, plads til at eleverne kunne ’hænge ud’ – og ikke mindst ét undervisningslokale, som man kunne råde fuldt over. Det var et vigtigt skridt for at kunne skabe en egen identitet.

Senere udarbejdede en arbejdsgruppe med Anne Margrethe i spidsen i 1995 et oplæg til at etablere en musisk skole eller et kulturelt mekka på Stålværksgrunden.

Der blev tænkt store tanker i forhold til, at kulturcenteret skulle kunne rumme kunst, musik, drama, undervisningslokaler, værksteder, atelier, koncertsal samt mødelokaler. Foreningslivet var også en del af planen med Varde Garden, jagtforeningen, fugleforeningen, kunstforeningen og ungdomsklubben.
I sommerperioden kunne området så udnyttes som et kursuscenter med overnatningsmuligheder på det daværende vandrehjem på Pramstedvej.

Den musiske skole blev ikke en realitet på det tidspunkt, men set i bakspejlet blev det idégrundlaget for den senere udbygning af KulturSpinderiet.

I tiden efter 1995, kom flere mulige lokaler i spil, og hver gang var Anne Margrethe hurtig til at melde sig ind i kampen. I flæng kan nævnes: Kedelhallerne i Østergade, Politigården i Storegade, Maskinsnedkerriet på Trådspinderigrunden og Vardehallen på Arnbjerg Allé, men det blev ikke til mere end tanken.

I 2003 gik Musikskolen endelig ’all in’ i forhold til at få udarbejdet et projekt på Stålværksgrunden.

Ud over idéerne fra 1995 blev projektet koblet med tanken om at udvide området med erhvervscenter, IT café, livsstilscenter og motionscenter, frisør og fodpleje. Projektet blev udarbejdet af DAI gruppen fra Esbjerg. Det vækkede nogen interesse, men tiden var stadig ikke gunstig i forhold til at arbejde videre med projektet. 

Først i 2010 efter kommunalreformen kom der luft under vingerne for planerne. Det blev besluttet at etablere Campus Varde, som skulle rumme Varde Gymnasium, Handelsskolen og VUC. Dermed blev den fine gamle bygning på Stålværket, hvor VUC havde været, ledig.

Lisbet Rosendahl, der var formand for Udvalget for Kultur og Fritid, gik med stor energi ind i kampen for at etablere en base for Musik & Billedskolen i de gamle bygninger.

- Jeg har fulgt Musikskolen lige siden jeg flyttede til Varde i 1980, og ikke mindst som politiker har Musikskolens stået mit hjerte nært. Kommunalreformen var med til at åbne nye muligheder for Musikskolen.

Vejen til den endelige beslutning var lang og ikke uden ’knaster’, alligevel kunne Musik & Billedskolen sammen med Varde Garden rykke ind i de nyrenoverede lokaler i august 2012.

- Politisk handlede det om at holde gryden i kog, husker Lisbet, og her gjorde Musikskolen selv et stort og godt arbejde. Lige efter kommunalreformen var de hurtige til at etablere undervisning rundt om i den nye store kommune, og samtidig var der stor søgning til musikken, der gav en venteliste. Det var en god løftestang hen mod at få egne lokaler. Vigtigst var det nok, at med egne lokaler blev Musikskolen endeligt anerkendt som den skole, den i virkeligheden er, det var der ikke rum og kapacitet til på Brorsonskolen.

Det er en tanke værd – hvor mange interessenter, forældre og politikere – der har været involveret gennem 20 år, før planen på bedste vis lykkes!

Lokalerne på Stålværket er ikke blot ’overfladerenoverede’, men ombygget så akustik og lydseparation er helt i top. Stålværket rummer i dag nogle af de allerbedste musikskolefaciliteter i Danmark.

Renoveringen af Stålværket blev starten på en fantastisk udbygning af området,

KulturSpinderiet blev navnet på hele området, der blev indviet 2015. Det binder alle de kulturinstitutioner sammen, som efterhånden er rykket ind i nabolaget. 7 Kanten, Smedeværkstedet, kreative foreninger, Ungehuset, Varde Garden, MusicalTalentSkolen og Musik & Billedskolen.

I 2016 stod KunstLab færdig. Den tidligere laboratoriebygning blev forvandlet til en lille perle, der nu rummer værkstedsfaciliteter og et udstillingslokale for billedkunsteleverne, samt foreninger, der arbejder med kunst.

De fantastiske rammer er en daglig glæde – og har været med til at give Musik & Billedskolen en base og en identitet, som samtidig styrker trivslen for medarbejderne, åbner for nye samarbejdsmuligheder og giver eleverne de allerbedste undervisningsfaciliteter.

Nu ses der frem til næste trin i udbygningsplanerne, nemlig etablering at et teater- og musikhus. Det projekt er Smedeværkstedet og 7Kanten i samarbejde med Varde Kommune i fuld gang med at skaffe midler til.                                                                              

Det er en kæmpe styrke for udvikling af kulturlivet i Varde Kommune, at så mange dedikerede mennesker er samlet på KulturSpinderiet – og som fælles mål har at give borgerne i Varde Kommune et bredt, alsidigt og aktivt kulturliv.

Der er al mulig grund til at takke alle dem, der gennem årene har kæmpet for denne vigtige sag

New Music Days

- Jeg synes, det er vildt hvor meget, man kan nå på så kort tid, og det er ikke bare at komponere musikken, det er også at performe og opføre det. Det er meget overraskende for mig hvor meget de kan nå, og hvor overskudsagtig de kan performe det.  Det er modige unge menneske. Pernille Louise Sejlund, komponist

Musik & Billedskolens elever er ikke bange for at prøve noget nyt.

To gange har elever været med til New Music Days arrangeret af Musik & Ungdom.

Ideen er at samle musikskolelever på tværs af de traditionelle opdelinger i klassiske og rytmiske musikere, folkemusik osv. og lave ny musik sammen på tværs af genreopdelinger.

På tre korte dage skal de nå at lære hinanden at kende, finde deres eget tonesprog og komponere helt ny musik med udgangspunkt i tre abstrakte billeder og så uropføre værkerne ved en koncert.

Senest er New Music Days afholdt på Stålværket, og de to komponister, Pernille Louise Sejlund og Lasse D. Hansen, var med til at inspirere og hjælpe på vej sammen med tovholder i projektet, Østen Mikal Ore.

Som en ekstra dimension i projektet deltog også musikere fra Esbjerg Ensemble.

Efter en introduktion til musikalsk udtryk og form samt en inspirationskoncert med Esbjerg Ensembles musikere, blev deltagerne præsenteret for tre store billeder, lavet af billedkunstelever fra Musik & Billedskolen.

Så var eleverne klar til at arbejde sammen i fire grupper, der skulle komponere musik, der passede til de tre billeder.

Pernille Louise Sejlund var med til at hjælpe musikken på vej.

- jeg prøver at hjælpe dem med de ideer de har kastet i luften og få dem sat i gang. Jeg motiverer og inspirerer dem, og nogle gange prøver jeg at twiste det lidt, så de også får nye ideer. I starten kendte de knap nok hinanden, så fra ingenting at have, har de langsomt samlet sig omkring nogen ideer, nogen ting de har set og oplevet i billederne og så er det begyndt at tage form.

Den tredje dag var musikken ved at være på plads, og så fik eleverne igen hjælp af Esbjerg Ensembles musikere. Fire musikere fra ensemblet fulgte hver en gruppe, og fra arbejdet med kompositionen handlede det nu om at performe musikken og at komme ud over scenekanten.

Koncerten blev en succes, og de tre dage med New Music Days har vist, hvor langt man kan komme ved at sætte musikskolelever på en opgave, der både kræver at de er åbne for nye udtryksformer, tænke i nye baner, og selv skabe alt, i stedet for at gengive noget, og det er en hel ny udfordring for de fleste.

Tovholder Østen Mikal Ore er glad for at opleve, hvordan elever, der kommer fra hver sit musikalske ståsted, er i stand til at skabe noget helt nyt ved at lægge deres kreativitet i en fælles pulje.

- Det har været en fantastisk rejse at se hvordan de har grebet det an og i hold skabt en hel unik musik, som er fuldstændigt betinget af den inspiration, de har fået fra billederne. De er startet helt fra nul og endt med en hel fantastisk koncert, her tre dage senere.
De har oplevet, at den kreativitet de har fundet, er noget som de kan tage med sig videre, og som de faktisk kan bruge som et redskab til at fremføre andet musik med.

Hvis du har lyst til at høre musikken og se billederne, som de fire grupper har komponeret til, kan de findes her:

Hold 1:            https://youtu.be/ixERQWl7-kE

Hold 2:            https://youtu.be/fY3k62r6YPA

Hold 3:            https://youtu.be/eIPIvvUtK80

Hold 4:            https://youtu.be/jDwUXnOVT7A