Musik For Alle børn

Projektets formål er at etablere et kraftcenter til at løfte musikfaget i folkeskolen samt styrke musikskole-folkeskole samarbejdet i kulturregionen...

Kulturaftaleprojektet ‘Musik for Alle Børn’

Musik for Alle Børn er et 4-årigt Kulturaftaleprojekt fra 2021-24 i Kulturregion Midt-Vestjylland, som involverer følgende otte kommuner: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Varde.
Musik & Billedskolen i Varde er projektejere og initiativtagere på projektet, som Kulturregionen har bevilliget 600.000 kr. til over de fire år. 

Projektets formål

At etablere et kraftcenter til at løfte musikfaget i folkeskolen samt styrke musikskole-folkeskole samarbejdet i kulturregionen, og på sigt på landsbasis.

Kraftcentret skal danne netværk til musikskoler og folkeskoler i hele kulturregionen, og er dermed i sin natur født tværkommunalt. Kraftcentret skal have fokus på det nye eksamensvalgfag i musik, levende musikmiljøer, og obligatorisk musik, hvorigennem alle børn får mulighed for at møde kvalificeret musikundervisning og, som det indgår i tidligere Kulturminister Joy Mogensens vision: får mulighed for at lære at spille et instrument.

Baggrund for projektet

Med folkeskolereformen og det lovmæssige ”forpligtigende samarbejde” mellem folkeskolen og musikskolen blev der i 2013 nedsat en arbejdsgruppe i Varde Kommune med ledere og lærere fra Musik & Billedskolen og Folkeskolen med arbejdstitlen ”Vi tager musikken alvorligt som fag og skaber sammenhænge i de musiske læringsmiljøer”. 

Dermed var grunden lagt for et samarbejde mellem folkeskolerne og Musik & Billedskolen i Varde Kommune med visionen om, at alle børn skal have mulighed for at møde kvalificeret musikundervisning og prøve at lære et instrument i den obligatoriske musikundervisning i folkeskolen. 

Helt konkret startede samarbejdet med kompagnonundervisning i tre klasser i 2013, og det er siden vokset gradvist til kompagnonsamarbejde i mere end 30 klassers obligatorisk musik, orkesterklasser og valgfag, skolekor samt skolebands.  

Vi ser vores arbejde i Musik & Billedskolen i Varde Kommune de seneste år som en slags ’kulturlaboratorium’, hvor vi har høstet en del erfaringer. Dem ønsker vi nu at dele med resten af kulturregionen, for at andre også kan få glæde at disse og udnytte dem til at udvikle musikfaget videre i deres kommuner. Samtidig sker der en udvikling i andre af kulturregionens kommuner på musikskole-folkeskole området, og via sparring og videndeling i et kraftcenter-netværk, kan vi opnå værdifuld læring til gavn for alle.

Resultatmål for ultimo 2024

Der skal være etableret et kraftcenter for musikundervisning i grundskolen og udviklet modeller for samarbejdet mellem grundskoler og musikskoler med henblik på at styrke musikfaget i grundskolen og give flere børn mulighed for at deltage i kvalificeret musikundervisning.

Fokus er på: obligatorisk musik, valgfag, øvelokaler, åbne læringsmiljøer, forskellige undervisningsformer også med mulighed for gruppe- og selvstændigt arbejde, og udvikling af kompagnonguide, aftaledokumenter, finansieringsmodeller. Modellerne kan udbredes på nationalt niveau.

Projektets resultater fremlægges på konferencen For Fuld Musik i Skolen den 10.10.2024 på Remisen i Brande.

For Fuld Musik i Skolen Konferencen

De 4-årige Kulturaftaleprojekt blev afsluttet med konferencen For Fuld Musik i Skolen den 10.10.2024 på Remisen i Brande for at debattere dette spørgsmål: Hvordan løfter vi i fællesskab musikfaget i folkeskolen? 175 deltagere fra hele landet var samlet. Program (pdf)

Brandemanifestet

BRANDEMANIFESTET – seks handlingspunkter til at løfte musikfaget på lokalt, kommunalt og nationalt plan, blev udarbejdet af de 175 deltagere på For Fuld Musik i Skolen Konferencen den 10.10.2024 (hent pdf eller jpg ).

En arbejdsgruppe nedsættes nu til at udarbejde en handlingsplan for de 6 punkter i Brandemanifestet.

Ressourcer

 

Følg projektet:

  • Følg ’Kulturaftaleprojektet Musik for Alle Børn’ på LinkedIn og Facebook

Status:

  • Etablerede netværk i Kulturegionen: Musikskoleleder og folkeskolekoordinator (Se netværk pdf) - Musikskolelærere (Se netværk pdf) - Skoleledernetværk (Se netværk pdf)
  • Kompetenceudvikling igennem kursusdag 11.10.2021 på Herning Musikskole for musikskolelærere og ledere Program (pdf)
  • Kompetenceudvikling igennem kursusdag 16.9.2022 på Holstebro Musikskole for musikskolelærere og ledere og folkeskolemusiklærere Program (pdf)
  • Kompetenceudvikling igennem kursusdag 29.9.2023 på Ringkøbing Kulturskole for musikskolelærere og ledere samt folke- og friskolelærere og ledere Program (pdf)
  • Samlet Facebook gruppe for netværket til videndeling, sparring og opdateringer (lukket gruppe)
  • Besøgskatalog: musikskolelærere åbner deres døre for deres undervisning
  • Præsentation af Kulturaftalen på DMKs netværksmøde på Vartov 21.9.2021: ‘Sammen om mod og muligheder’ Program (pdf)
  • DMK Folkeskolekoordinator netværksmøde 8.11.2022,  Online-møde: Etablering af et folkeskolekoordinator-netværk
  • Videndeling af modeller for det forpligtende samarbejde
  • Oprettelse af folkeskolekoordinator rolle på flere musikskoler inspireret af bl.a. Holstebro og Varde
  • ”Små ringe i vandet” erfaringer – det tager tid at ændre status for musikfaget på skolerne, men det lader sig gøre, hvis der er prioritering og vilje fra skolelederens og musiklærernes side
  • Finansieringsmodeller er udviklet i samarbejde med Danske Musik- og Kulturskoler:
  • Inspirationsvideo om Kompagnonsamarbejde
  • Inspirationsvideo om samarbejdet mellem Sønderlandsskolen og Holstebro Musikskole
  • Inspirationsvideo Mere Musik i Skolen fra Susåskolen i Herlufmagle
  • Debatindlæg i Skolemonitor, 27.9.2024 
  • For Fuld Musik i Skolen Konference afholdt på Remisen Brande 10.10.2024 med 175 deltagere fra hele landet 
  • BRANDEMANIFESTET – seks handlingspunkter til at løfte musikfaget på lokalt, kommunalt og nationalt plan, udarbejdet på For Fuld Musik i Skolen Konferencen 10.10.2024
  • Oprettelse af siden Kulturaftaleprojektet Musik for Alle Børn på LinkedIn og Facebook
  • Interviews med skoleledere fra Holstebro Kommune og Lemvig Kommune om folkeskole-musikskole samarbejder og musikkens status og udfordringer i skolen

Næste skridt

  • Arbejdsgruppe nedsættes til at udarbejde en handlingsplan for de 6 punkter i Brandemanifestet
  • Få skolelederne fra netværket til at præsentere deres prioritering af musikfaget og det forpligtende samarbejde på et nationalt skoleledermøde
  • Instrumentforløb for folkeskolelærere som ønsker kompetenceudvikling
  • Video om kompagnonsamarbejde mellem en musikskolelærer og en folkeskolelærer/pædagog uden linjefag i musik
  • Videointerviews med fagchefer

For yderligere information:

Kontakt projektleder Helle Munksgaard Petersen, Teamleder, Musik & Billedskolen Varde, hepq@varde.dk, tlf. 2122 0183.