Orkestre og kor Lungekoret (KOL koret)

Her kan du gå til Lungekoret (KOL koret)
Stålværket

Glæden ved at synge sammen med andre er en væsentlig motivation for træningen i Musik & Billedskolens Lungekor.

Koret er målrettet voksne med KOL, astma og vejrtrækningsproblemer.

I koret inviteres du med til at få del i glæden ved at synge sammen med andre, og samtidigt styrke dine lunger, hvis du har vejrtrækningsproblemer.

Der arbejdes med at få en god forbindelse til ens vejrtrækning, så den bliver afslappet og dyb, noget man ofte er udfordret på, når man har KOL, astma og lignende.

- Jeg har været med i koret lige fra starten, og det er rigtig godt at have lært hvordan man bedst trækker vejret når man synger. Især når der går lidt panik i vejrtrækningen derhjemme, er det godt at have nogle teknikker, der kan give tryghed.

Inger – Medlem af Lungekoret

Lungekoret er et godt supplement til den behandling man får for sin lungesygdom, og mange oplever det som værdifuldt at mødes med andre i samme situation.

Dirigenten i koret er Pernille Tommerup: - ud over det sociale samvær og glæden ved at synge sammen, så oplever jeg, at kormedlemmerne får en bedre kontrol over deres vejrtrækning gennem de vejrtrækningsøvelser vi laver.  Det er en stor hjælp at kunne håndtere den situation i det daglige, når man pludselig føler sig stakåndet.

Der er et begrænset antal pladser i koret, så der er tid til at tage fat i kormedlemmerne individuelt og øve vejrtrækning og afspænding.

Nyttigt at vide

Tidspunkt

Onsdage 13.15-14.15

Sæsonstart

Uge 37

Antal gange

20 uger á 60 minutter
 

Undervisningssteder
  • Stålværket
Lærere
  • Pernille Tommerup
Yderligere info

Ved start efter jul justeres prisen tilsvarende

Priser

Pris

kr. 900,-

Tilmeldingsgebyr pr fag
Tilmeldingsgebyret dækker afgift til Copydan, Damusa samt løse kopier og enkelte undervisningsmaterialer.

kr. 60,-

Vil du vide mere?

Du kan kontakte Musik & Billedskolen på tlf. 79948537 eller mail vkm@varde.dk
Kontoret er åbent skoledage, mandag–torsdag kl. 9–15, og fredag kl. 9–12