Steinway Piano Festival 2020

Steinway Piano Festival er en fest for alle unge,
der holder af at spille klaver!

slagtøjsband

Musik & Billedskolen inviterer hermed til den lokale del af Steinway Piano Festival 2020 lørdag den 21. marts 2020 kl. 13.00 på Varde Gymnasium, Frisvadsvej 72 i Varde.

Festivalens formål er at give unge pianister mulighed for at præsentere deres klaverspil for andre klaverinteresserede, forældre og lærere ved en festlig koncert og, hvis man ønsker det, at deltage i konkurrencen om en plads ved den landsdækkende Steinway Piano Festival,  lørdag den 9. maj 2020 i Musikhuset Aarhus. Festivalen arrangeres af Juhl-Sørensen A/S

For at kunne deltage i Klaverfestivalen skal du have indstudere noget musik, som du har lyst til at præsentere for andre.
Der lægges vægt på, at det, du spiller er velforberedt, og det behøver ikke at være noget svært og indviklet.
Du skal sammen med din lærer finde ud af, hvad du vil spille, men det må samlet ikke vare længere tid end angivet for din aldersgruppe. 

Ved Festivalen er udpeget to dommere, der skal bedømme de deltagere, der ønsker at dyste om at komme med til Musikhuset i Aarhus. 

 

slagtøjsband

 

Festivalen er åben for alle, der ikke er fyldt 18 år den 1. januar 2020, og den deles op i følgende tre grupper:

Gruppe A: til og med 11 år, maks. 5 min. varighed.
Gruppe B: 12 - 14 år, maks. 7 min. varighed.
Gruppe C: 15 - 17 år, maks. 8 min. varighed.
Alderen i grupperne regnes pr 1. januar 2020.

Hvis du deltager i konkurrencen, skal du bl.a. spille et værk komponeret efter 1960, og al musikken skal kunnes udenad.

Alle deltagere i Festivalen får et diplom for deres deltagelse, og for de, der deltager i konkurrencen, bliver der så vidt muligt udpeget en fra hver gruppe til at gå videre til konkurrencen i Aarhus.
Efter festivalen har alle mulighed for at få en mundtlig kommentar fra dommerne om deres spil ved festivalen. 

Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig senest den 22. februar 2020.

Tilmeldingen skal ske her. Du skal tilmelde sig den festival, der ligger nærmest i det område, hvor du bor.

Hvis der er spørgsmål, kan du kontakte Musik & Billedskolen tlf. 79948537 eller mail: vkm@varde.dk
 
Læs mere om Steinway Piano Festival 2020 på www.piano.dk