Soloundervisning Slagtøj

Her kan du gå til Slagtøj
Stålværket Varde, Næsbjerg Skole, Ølgod Skole, Agerbæk Skole, Ansager Skole, Tistrup Skole, Outrup Skole, Thorstrup Skole

Kort sagt, så kan slagtøj stort set være alt, hvad du kan slå på.

Oftest er det et trommesæt eller en marimba, men det kan også være en chimes, cajon, congas, koklokke, tamborin, en olietønde og meget andet.

Når du spiller slagtøj hos Sten eller Jakob bliver du helt opslugt af at spille rytmer på trommesættet eller melodier på marimbaen. Selv om der normalt kun er et trommesæt i et band, kan du også opleve at være med til sammenspilsdag for 7-8 trommesæt, det er en ret vild oplevelse.

Soloundervisning

Undervisningen i slagtøj er på mange måder som at lære et håndværk.

Et godt musikalske håndværk gør dig i stand til – senere – at gå i alle musikalske retninger – hvad end du er til klassisk, jazz, pop eller rock.

Du lærer både noget om musikken, om instrumentet, og selvfølgelig helt praktisk hvordan du spiller på det. 

Vi tager udgangspunkt i dig, det du kan, og der hvor du vil hen med musikken.

For at det skal lykkes lægger vi vægt på samarbejdet mellem dig, din lærer og dine forældre.

Instrument Fræs

I 3. klasse kan du og en kammerat også vælge at starte sammen på Instrument Fræs. Her spiller i sammen det første år og kommer godt i gang, så du året efter kan fortsætte med soloundervisning.

Den Åbne Skole

Folkeskolernes ledelse kan efter anmodning fra forældrene tillade, at en elev kan opfylde sin undervisningspligt ved at modtage musikundervisning i skoletiden. Se herunder på hvilke skoler det er muligt. Dette er i tråd med intentionerne i ’Den Åbne Skole’ om en mere varieret skoledag.

Sammenspil

Ved siden af soloundervisningen er det vigtigt, at du spiller sammen med andre. Det er den bedste måde at få del i det fællesskab vi har på Musik & Billedskolen, og vi ved, at miljøet omkring bands og sammenspil kan inspirere og motivere dig til at arbejde endnu mere med musikken.

Sammenspil kan være mange ting. For nogle er det at være med fast i et band eller orkester. For andre, er det at være med til projekter i løbet af året.
Det kan være mindre sammenspilsgrupper, temadage og workshops osv. Det kan også være når vi tager til Musikskoledage i Tivoli i København eller til Nordisk Musikfestival i vore venskabsbyer hvert andet år. Så bliver der lavet et stort band for alle, og det bliver til rigtig mange gode oplevelser.

Din lærer aftaler med dig hvad der er godt for dig.

Husk, at bands og sammenspil er inkluderet i den pris du betaler for undervisningen.

Talentlinje

Når du brænder for at spille eller synge, og slet ikke kan lade være, så er det en mulighed at søge ind på Musik & Billedskolens Talentlinje.

Her prøver du kræfter med dit instrument, og får en enestående mulighed for at fordybe dig i musikken. 

Nyttigt at vide

Sæsonstart

Uge 33/34 - tid aftales med læreren ved sæsonstart i august

Antal gange

36 uger á 25 minutter

Undervisningssteder
  • Stålværket Varde
  • Næsbjerg Skole
  • Ølgod Skole
  • Agerbæk Skole
  • Ansager Skole
  • Tistrup Skole
  • Outrup Skole
  • Thorstrup Skole
Lærere
  • Sten Elten
  • Jakob Sindberg
Yderligere info

Det kræver minimum fem tilmeldte slagtøjs-elever på skolen for, at vi kan oprette undervisningstilbuddet

Priser

Under 25 år

Soloundervisning og Talentlinje

kr. 3.775,-

Orkester og sammenspil
Husk sammenspil er inkluderet i prisen for soloundervisning. 

kr. 600,-

Tilmeldingsgebyr pr fag
Tilmeldingsgebyret dækker afgift til Copydan, Damusa samt løse kopier og enkelte undervisningsmaterialer.

kr. 60,-

Over 25 år

Soloundervisning

kr. 6.150,-

Soloundervisning hver 14. dag

kr. 3.075,-

Orkester og sammenspil
Husk sammenspil er inkluderet i prisen for soloundervisning. 

kr. 1.230,-

Tilmeldingsgebyr pr fag
Tilmeldingsgebyret dækker afgift til Copydan, Damusa samt løse kopier og enkelte undervisningsmaterialer.

kr. 60,-

Vil du vide mere?

Du kan kontakte Musik & Billedskolen på tlf. 79948537 eller mail vkm@varde.dk
Kontoret er åbent skoledage, mandag–torsdag kl. 9–15, og fredag kl. 9–12